Christiansfeld Idrætsforening
Christiansfeld Idrætsforening
   

Velkommen til
Christiansfeld Idrætsforening


Christiansfeld Idrætsforening blev etableret i 1924 og er i dag en moderne forening med ca. 1.800 aktive medlemmer. Vi tilbyder en bred vifte af idræts- og sportsafdelinger.  Vores formål er, at forene og styrke idrætten i Christiansfeld samt fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel gennem idræt og anden kulturel virke.

Vi tilbyder alt fra traditionsrige boldspil og gymnastikhold til bueskydning og motionstræning samt løb. Derudover arrangerer vi oplevelsesdage med kreativ udfoldelse til børn gennem sjov lørdag.

Christiansfeld Idrætsforening er sammen med Handelsstanden, Brødremenigheden, Erhvervsrådet og Christiansfeld Centret en del af Forum Christiansfeld, der er bindeled mellem lokalområdet og Kolding Kommune.

Det er vigtigt for os, at vi er engageret i livet i Christiansfeld. Her er vi udover idrætten en bærende kraft for byens Vinfestival. Hvert år stiller vi med mange frivillige medlemmer, der hjælper med de praktiske opgaver, der skal løses med opstilling, nedtagning og bemanding af boder.

Vi er i konstant udvikling og vores mål er klart; vi ønsker, at tilbyde vores medlemmer de bedste rammer og faciliteter, hvorfor vi kæmper for en udvidelse af vores primære tilholdssted, Cuben, så vi kan forene idrætten ét sted i byen, til gavn for vores mange brugere.

Som medlem af Christiansfeld Idrætsforening er der gode muligheder for at få indflydelse på idrætten og udvikle sig i sit professionelle liv, da vi løbende tilbyder mulighed for at deltage i bestyrelsesarbejde eller i træneropgaver for forskellige hold.  Vi understøtter dette i afdelingerne med relevante kurser, og i Forretningsudvalget udfærdiger vi gerne en udtalelse om dit virke i foreningen, så det kan være med til at fremme din professionelle karriere på arbejdsmarkedet.
Se meget mere om foreningen og om de enkelte tilbud vi har her via hjemmesiden.

Du ønskes velkommen til og vi håber at se dig som medlem i Christiansfeld Idrætsforening!
 

Se her!

Vigtigt:

Hvis der er problemer med betaling eller andet, så henvend dig til den pågældende afdeling.


Kig i kalenderen for at se hvad der sker i CIF:

CIF Kalender