Gymnastik
Gymnastik
   

Opvisning 2019


CIF Gymnastikopvisning 2019


Lørdag d. 23. marts var Cuben fyldt af glade mennesker. Årsagen til dette, var afvikling af Årets Gymnastikopvisning.

Hele vinteren havde alle vores børnehold øvet sig, og nu var de helt klar, til at vise publikum alt hvad de havde arbejdet med.

Solen skinnede fra høj himmel, og folk strømmede ind ved kasserne. Hurtigt blev hallen fyld med forventningsfulde gæster, og opvisningen kunne starte.

Vores 8 hold gas den fuld gas på gulvet - store som små. I år havde vi besøg af hele to gæstehold. Det ene var Haderslev Rødding Egnens Min Mix, som leverede en super flot opvisning. Vi havde enda et par lokale med på holdet. 

Igen i år blev vores to priser delt ud. I år gik “Årets Instruktør” til vores Yoga instruktør Lone Tang Andersen, og “Årets Hjælpeinstruktør” blev Iben Henriksen. Tillykke til de to, der nu kan gå og kigge på deres pokaler det næste års tid, inden de igen skal gå videre til to nye instruktører.

Dagens opvisninger blev afsluttet af vores 2. gæstehol - nemlig de dygtige powertumbling piger fra OGF, Odense Gymnastikforening. Flotte spring blev leveret til stor begejstring blandt publikum.

Tusind tak til alle der deltog – instruktører, hjælpeinstruktører, frivillige hjælpere, gymnaster og ikke mindst et veloplagt publikum.

En stor tak skal også lyde til Charlotte Jakobsen for at tage billeder af vore hold, samt til alle butikkerne i byen, hvor vi fik lov at reklamere for opvisningen.

Tusinde tak til alle, som var med til at gøre det til en helt fantastisk dag!  

Nu er der sommerpause for alle hold. Men vi er er klar med fornyet energi til september, når sæsonen starter op igen.

Rigtig god sommer.

CIF Gymnastik

Opdateret 01.05.2019


Se her!


Følg med i kalenderen


Gymnastik kalender