Gymnastik
Gymnastik
   


Så nærmer vi os julen og vi er nu i gang med skitræningen om søndagen fra kl. 11-12 i Cuben.
Kom frisk og bliv klar til skisæsonen smiley


Gymnastik 2021/2022

Vi starter op i uge 37

Så er holdoversigten for sæson 2021/2022 på plads.

Klik på billedet for at se det i stor størrelse

Så starter gymnastik endelig op igen og vi glæder os og ser frem til en ny sæson.
 

VH. CIF gymnastik
Opdateret d. 17/08-2021

Modtagningskursus 2021

Så er vi klar til at tage hul på en ny sæson.
Vores instruktører og hjælpere har i dag fået opfrisket sikkerheden, når der igen skal tages imod nye og gamle gymnaster. 
Vi havde en hyggelig dag, med masser af god energi og nye idéer til baner og øvelser.
Tak for indsatsen til alle deltagere,- vi glæder og til at komme i gang.
                                                                                              21/08-2021


Team Building 2019

Igen i år har vi haft en dag med teambuilding for instruktører, spirer og hjælpetrænere. Det er vigtigt at vi mødes i andre sammenhænge, end i den daglige gymnastik undervisning, og at vi også kommer til at kende hindanden på kryds og tværs.

Denne dag mødtes vi ved skolen, hvor vi blev delt op i 4 forskellige grupper. Dagens program var hemmeligt, men inden længe stod vi i skolens hjemmekundskabs lokale og skulle lave en lagkage med udvalgte ingredienser, som vi havde vundet i en konkurrence.

Derefter var der flere konkurrencer og vi vandt flere ingredienser, og nogle gange point, som skulle indgå i den samlede stilling.

Vi fik derefter et par timer til at lave en forret og en hovedret, a la tapas style, nogle skulle i menu og købe flere ingredienser, andre gik i gang med at lave mad.

Efter et par timer med madlavning på højeste plan, røg i køkkenet og flere skøre indslag og meget mere spiste vi en masse lækker mad. Alt i alt en vellykket dag, hvor vi lærte hindanden at kende på en helt ny måde.

Opdateret 19.11.2019


Rystesammen Weekend


Fredag aften, hvor de fleste gør klar til hygge og Disney Sjov, var der helt andre aktiviteter under opsejling i Cuben.

Det var nemlig tid til årets Ryste Sammen Weekend for vores gymnaster fra Kids Mix, Små & Store Drengerøve og Teen Mix.

Det myldrede ind med glade børn, der efter at have fundet en god soveplads i hallen, var klar til sjove aktiviteter. De startede med opgaveløb, hvor alle vores hjælpetrænere havde lave sjove opgaver - fra “støvlekast” til “ringridning” – fra “3 på stribe” til akrobatik. En masse sjove aktiviteter.

Men uden mad og drikke, dur helten ikke. Igen i år havde forældre bagt en masse lækkerier til os, så ingen gik sultne i seng.
Efter opgaveløbet, blev der varmet op og en masse springbaner sat op. Der blev sprunget på livet løs og selvom det var fredag aften kl. meget sent, glemte de fleste trætheden. Vi var et stykke forbi midnat, inden roen bredte sig.

Sent I seng betyder ikke sent op. Så kl 7,45 var alle mand i tøjet klar til en frisk morgentur. Så en god portion morgenmad, og så blev det sidste krudt brugt på til spil og leg.

Tak skal det lyde, herfra gymnastikafdelingen, for lån af jeres børn. Der har kun været smil og godt humør. Og tak til jer forældre der altid stiller op med hjemme-bag hjælp. Også stor tak til alle vores fantastiske hjælpere og spirer. Uden jer ingen rystesammen weekend.
Opdateret 10.11,2019
 

Ski Gymnastik

Få styrket kroppen så den er klar til skiturens fysiske udfordringer.

Så er det tid til at komme igang med ski-træning, så kroppen kan blive helt klar til årets skiture.

Vi starter på søndag d. 3. november kl. 11.00-12.00 i Cuben Springsal.

Holdet er for hele familien – (børn over 13 år).

Så kom og hyg jer sammen......

Læs mere om holdet og tilmelding her

Opdateret 29.10.2019


Fokus på drenge gymnastik

Vi vil gerne have flere drenge til at lave gymnastik
DGI har lavet en lille film om hvad vi gør her i CIF Gymnastik.

Se den her
https://www.youtube.com/watch?v=_umEt30jbMw

Opdateret 19.08.2019

Modtagningskursus

Lørdag d. 17. august afholde vi i CIF Gymnastik et internt modtagningskursus for alle vores instruktører, hjælpere og spirer.

Læs her om en super god dag.
Opdateret 19.08.2019

Gymnastikopvisning 2019


Tak til alle det støttede op om vores årlige gymnastikopvisning.

Læs mere om dagen her og se billeder fra dagen.

Opdateret 01.04.2019

Ryste-sammen-weeekend 2018


D. 9.-10. november afholdt gymnastikforeningen den årlige Rystesammen-weekend for vores to hold Kids Mix og Teen Mix.
 
Læs mere og se billeder her
Opdateret 18.11.2018

Gymnastikskole 2018


For 3. år i træk har vi afholdt Gymnastikskole i de første tre dage af børnenes sommerferie. Igen i år var der stor tilslutning til gymnastikskolen, og vi landede på 73 tilmeldte børn.
 
Det var 3 dage med fuld fart på. Fra børnene kom om morgenen kl. 9.00 til de gik hjem kl. 15.00 om eftermiddagen. Alle dage var der masser af sjov og leg, gymnastiktræning, springteknik og serietræning. Og selvom trætheden meldte sig sidst på dagen, var der smil på alles læber og børnene knoklede på.
 
Vejret var helt fantastisk, og som noget nyt i år, prøvede vi mandag at slæbe nogle af redskaberne udenfor. Sjovt og anderledes at springe ude i det fri – men også MEGET varmt.
 
Tirsdag gik formiddagen med spring inde i hallen og over middag rykkede vi udenfor. Her var der forskellige poster med lege og opgaver. Der blev bl.a. leget med vand, balanceret med æg og væltet halmballer. 
Og så fik vi besøg af brandbilen der sprøjtede med masser af meget KOLDT vand på den opstillede glidebane. Et stort hit blandt børnene – og også nogle af hjælperne.
 
Onsdag blev der igen trænet løs, så alle kunne blive klar til den lille miniopvisning der afsluttede gymnastikskolen. Her kunne forældre, søskende mv. komme og se det børnene havde trænet. En flot serie og masser af spring.
Derefter fik børnene diplomer og der var kage og saft til alle.

En stort tak skal lyde til alle de frivillige hjælpere, såvel i gymnastiksalen som i køkkenet. Uden jer ingen gymnastiksskole. Og tak alle sponsorer.

Se flere billeder fra Gymnastikskolen herunder.
Klik for at se stor udgave.

Opdateret 06.07.2018

Se her!


Følg med i kalenderen


Gymnastik kalender

Gymnastik