Christiansfeld Idrætsforening
Christiansfeld Idrætsforening
   

Teambuilding 2017


Sidste år prøvede vi før første gang af lave en teambuildingsevent for alle vore instruktører og hjælpere. Det var så god en aften, at vi besluttede at gentage successen.

Denne gang blev det til en tur ud af huset – nærmere sagt – en tur langt ud i skoven!

Vores gode teambuildingsudvalg havde endnu en gang formået at skrue et godt arrangemet sammen til os.

Arrangementet blev afholdt lørdag d. 28. oktober. Vi startede med fællessamling i Cuben, inden turen gik nordpå ad motorvejen med retning mod “Funky Monkey Park” i Kolding.

Til dem, der ikke lige ved hvad det er, så er det et stykke skov der et blevet indrettet med en række forskellige klatre- og svævebaner højt oppe i træerne.

Vejret var ikke lige med os, og de fleste havde allieret sig med regntøjet. Men det klarede heldigvis op hen på dagen.

Efter udlevering af seletøj og gennemgang af udstyret, skulle alle lige “bestå” en lille prøvebane, inden vi blev sluppet løs på de rigtige baner. Der var sværhedsgrader for alle, og i små grupper begav vi os ud på banerne. Her blev balance og styrke sat på prøve og ikke alle forhindringer var lige lette. Flere af banerne indeholdt også et stykke med sævebane. Og når først man havde fået hægtet sig på, gik det i fuld fart gennem trækronerne. En super fed oplevelse, der gav sus i maven.

Efter en god sandwich og lidt sødt, tog vi runde to, og de fleste fik prøvet flere forskellige baner.

Vi havde et par stykker der ankom med lidt højdeskræk. Men den forsvandt i løbet af dagen, og de klarede sig flot gennem flere af banerne. Super sejt!

Endnu en gang tak til teambuildingsudvalget for en fed dag i skoven.

Opdateret 10.11.2017


Tryk på billederne for at se dem i stor udgave.

Se her!


Følg med i kalenderen


Gymnastik kalender
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Hvis du vil læse mere om vores brug af cookies, klik HER.