Christiansfeld Idrætsforening
Christiansfeld Idrætsforening
   

Ordensregler


CIF FITNESS REGLER
Som medlem skal du overholde de til enhver tid gældende CIF FITNESS regler. Det sikrer en positiv og tryg træningsoplevelse for alle. 
OPFØRSEL
Vi ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de træner i CIF FITNESS. Derfor forventer vi en positiv omgangstone, hvor vores medlemmer udviser respekt for og tager hensyn til hinanden.
Vi accepterer ikke adfærd i vores centre, der kan opfattes som krænkende eller respektløs. Dette omfatter sproglige ytringer, kropssprog og andre udtryksformer.
Instruktørernes anvisninger skal til enhver tid følges og står ikke til diskussion.
Trusler og vold medfører, at du bliver bortvist, dit medlemskab ophævet, og du kan blive udelukket fra CIF FITNESS.
HYGIEJNE (PAS PÅ HINANDEN!)
Hvis du føler dig syg eller sløj, skal du blive hjemme. Vis hensyn. 
Du skal være iført rent indendørs træningstøj og rent indendørs fodtøj.
Maskiner (håndtag, sæder, bænke, mv.) skal rengøres efter brug med sprit og aftørres med papir.
Vi anbefaler, at du vasker dine hænder grundigt både før og efter din træning samt medbringer et lille rent håndklæde, som kan bruges som underlag ifm. din træning.
ADGANG TIL CENTRET
Du skal altid benytte armbånd eller APP for at få adgang til centret.
Medlemskabet og Medlemskortet er personligt og må ikke benyttes af andre end medlemmet. Misbrug er en overtrædelse af disse regler. Kun medlemmer har adgang til træningsarealer og omklædningsrum, og det er ikke tilladt at lukke andre ind i centret.
Adgang til centeret for ikke-medlemmer kan kun ske med tilladelse fra CIF FITNESS instruktører f.eks. i forbindelse med åbent hus og andre events.
Det er ikke tilladt at lukke andre ind i centeret. Lukker man trods dette personer ind i centeret, hæfter man personligt for dem og overtræder disse regler.
SKABE I OMKLÆDNING SAMT MEDBRAGTE OG EFTERLADTE GENSTANDE
Det anbefales at låse værdigenstande inde i skabene i FITNESS for at mindske risikoen for tyveri. CIF FITNESS påtager sig ikke noget ansvar for de ting som opbevares i skabene.
Vi opfordrer til, at du ikke opbevarer særligt værdifulde genstande (fx ure, smykker) i skabene.
Har du APP Husk en 20`er som du får ved tømning igen.
Skabene er ikke personlige og skal tømmes efter endt træning.
Tasker, jakker og lignende hører til i skabene og må ikke medbringes rundt i centeret.
BEHANDLING AF UDSTYR OG MASKINER
Vores udstyr skal behandles med respekt og må kun benyttes efter forskrifterne og til de øvelser, det er beregnet til.
Håndvægte og stænger skal have gulvkontakt, før du slipper.

Læg udstyret på plads efter brug, så bliver træningen bedre både for dig selv og andre.
Det er ikke tilladt at tage udstyr med uden for centeret.
BEKLÆDNING
Du skal være iført rent indendørs træningstøj og rent indendørs fodtøj.
Det er ikke tilladt at træne i bar overkrop. Hvis du ønsker at træne i tank-top, sports-BH eller lignende, skal beklædningen dække brystkassen.
BØRN
Børn som ikke har eget medlemskab, er i forbindelse med medlemmets træning velkomne til at opholde sig i for område ved skabene
Børn som ikke har eget medlemskab, må ikke træne eller opholde sig i træningsarealerne. Det er forældrenes ansvar, at dette overholdes.
Børn i babylift eller lignende må medtages i området til konditionstræning (ved løbebånd, cross-trainers, motionscykler mv.).
Det er ikke tilladt at medbringe barnevogn i centrene, medmindre personalet konkret har givet tilladelse til dette. Personalet er ikke forpligtet til at give tilladelse.
MUSIK / MOBIL / KAMERA
Hvis du vil høre anden musik end den, der spilles i centeret, skal du benytte høretelefoner. Din musik skal ikke spilles så højt, at den generer andre. Du må ikke spille musik via højtalere på din telefon el.lign.
Mobilsamtaler i centret skal begrænses. Udvis hensyn og sæt din mobil på ”lydløs” under træningen. 
Det er ikke tilladt at tage billeder eller filme andre medlemmer i centrene samt lave opslag på online-media, hvor medlemmer kan identificeres uden deres samtykke.
DOPING
Brug af doping accepteres ikke. Hvis du af Anti-Doping Danmark bliver testet positiv eller nægter at blive testet, vil du blive bortvist fra CIF FITNESS.
Salg af doping i centret medfører politianmeldelse samt udelukkelse.
DU må ikke opholde dig i centret, hvis du er påvirket af alkohol, narkotika, nervemedicin eller andet som påvirker din evne til at træne sikkert.
ÅBNINGSTIDER
Vores åbningstider skal overholdes. Det betyder, at centret skal være forladt ved lukketid.
Bemærk: Seneste adgang til centeret er en halv time inden lukketid.
MIDLERTIDIG BEGRÆNSNING AF ADGANG
Vi vil i visse tilfælde være nødt til at gennemføre tekniske, vedligeholdende, hygiejnemæssige eller driftsmæssige handlinger, der midlertidigt begrænser din adgang til fx bad, omklædning eller udstyr. 
NØDUDGANGE
Nødudgangene i centre må ikke spærres og må kun benyttes i nødstilfælde. Misbrug af nødudgange medfører pålæggelse af et gebyr.

Overtrædelse af CIF FITNESS regler eller manglende efterlevelse af instruktørers anvisninger, kan medføre advarsel, pålæggelse af gebyr, bortvisning, udelukkelse, ophævelse af dit medlemskab eller anmeldelse til Politiet.

Se her